EU er en uomgængelig global politisk aktør, selvom det europæiske samarbejde endnu ikke er særlig omfattende på det militære område. EU er verdens største økonomi og en helt central spiller i tidens vigtigste internationale beslutningsprocesser, f.eks. i forhandlingerne om en bindende klima-aftale, i G20 og WTO. Derfor har EU’s optræden på den internationale scene afgørende betydning for udviklingslandene.

Lissabon-traktaten øger EU’s udenrigspolitiske handlekraft. Traktaten gør det lettere at træffe udenrigspolitiske beslutninger og giver EU-landene mulighed for at kunne tale med én stemme udadtil. Det sker primært gennem tre nyskabelser:

• EU har fået en ’udenrigsminister’; den såkaldte udenrigsrepræsentant.
• I løbet af 2010 oprettes EU’s Udenrigspolitiske Tjeneste (EEAS).
• EU er blevet én juridisk person, hvilket betyder, at EU kan indgå bindende internationale aftaler.

Udenrigsrepræsentanten

EU’s første udenrigsrepræsentant hedder Cathrine Ashton. Udenrigsrepræsentanten er fast formand for Udenrigsrådet (FAC) og er samtidig fuldgyldigt medlem af Kommissionen med ansvar for udenrigspolitiske anliggender. Udenrigsrepræsentanten står således på samme tid med et ben i Rådet og et ben i Kommissionen. Hensigten er, at Udenrigsrepræsentanten fra denne position skal skabe mere sammenhæng i EU’s samlede udenrigsaktiviteter og forbedre koordinationen mellem de enkelte medlemslandes politikker. Lissabon-traktatens artikel 21 stk. 3, fastslår således, at udenrigsrepræsentanten vil være ansvarlig for at sikre sammenhæng mellem politik over for omverden:

”Unionen påser, at der er sammenhæng mellem de forskellige områder inden for dens optræden udadtil og mellem disse og dens øvrige politikker. Rådet og Kommissionen, der bistås af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, sikrer denne sammenhæng og samarbejder i den henseende.”

Udenrigsrepræsentanten bliver desuden øverste chef for EU’ udenrigstjeneste (EEAS), som er under oprettelse.

EU’s Udenrigspolitiske Tjeneste (EEAS)

Til at bistå Udenrigsrepræsentanten oprettes ”Tjenesten for EU’s optræden udadtil” (EEAS) også kaldet Udenrigstjenesten (EEAS). Tjenesten vil blive sammensat af embedsmænd fra Rådet og Kommissionens udenrigspolitiske sekretariater samt diplomater fra medlemslandene. Det forventes, at tjenesten på sigt vil omfatte 6.000 til 7.000 personer, der vil arbejde sammen i Bruxelles ved EU’s ca. 130 delegationer rundt om i verden samt i forskellige internationale organisationer som f.eks. FN.

Udenrigstjenestens organisationsstruktur er endnu ikke fastlagt, herunder Tjenestens rolle i forhold til EU’s udviklingspolitik. Cathrine Ashton forventes at fremlægge et forslag til Tjenensestens udformning ved udgangen af april.

EU som én juridisk person

Med Lissabon-traktaten er EU blevet én juridisk person i international sammenhæng. Det betyder, at EU kan indgå bindende aftaler med tredjelande og internationale organisationer som en enhed. EU kan dog ikke pålægge de enkelte medlemslande en bestemt udenrigspolitik og i en række betydningsfulde sammenhænge, f.eks G20, er store EU-lande, som Storbritannien, Frankrig og Tyskland også repræsenteret som selvstændige nationer.

Vigtige internationale fora, hvor EU deltager

• G20 er det forum, hvor 19 lande og EU og diskuterer retningslinjer for den globale økonomi. Det er finansministre og nationalbanksdirektører, der mødes.
• FN’s klimaforhandlinger. Her forhandles verdens ledere, senest ved COP15 i København og næste gang til COP16 i Mexico i slutningen af 2010.
• Verdenshandelsorganisationen WTO, hvor standarterne og reglerne for handel mellem lande bliver fastlagt.

Hjemmesiden opdateres løbende med relevant information.