EU's institutioner

Efter Lissabon-traktaten er trådt i kraft, undergår EU’s institutioner forskellige ændringer i deres opbygning og politiske kapacitet. Concord Danmark følger udviklingen, men pt. er der ikke fastlagt en endelig struktur for institutionerne.

EU består af en række politiske institutioner, som hver især spiller en rolle i forhold til EU’s udviklingssamarbejde. De fire vigtigste er:

  1. Det Europæiske Råd
  2. Europa-Kommissionen
  3. Rådet for den Europæiske Union
  4. Europa-Parlamentet

Den daglige forvaltning af EU’s udviklingssamarbejde varetages af EuropeAid (udvikling) og DG ECHO (humanitær bistand). EuropeAid hører ind under DG Development, mens DG ECHO er et selvstændigt generaldirektorat. EU’s udviklingsarbejde og humanitære bistand ledes henholdsvis af udviklingskommissær Andris Piebalgs og kommissæren for humanitær bistand, Kristalina Georgieva.

Forholdet mellem EU’s nye udenrigstjeneste (EEAS) og de to kommissærer og generaldirektorater er endnu ikke fastlagt. Udenrigsrepræsentant Cathrine Ashton forventes at fremlægge et forslag til tjenestens udformning ved udgangen af april.

Det Europæiske Råd

Det Europæiske Råd er EU’s øverste myndighed og består af medlemslandenes stats- og regeringsledere samt Europa-Kommissionens formand. Det Europæiske Råd fastlægger de overordnede politiske mål og retningslinjer i EU, men udøver ingen lovgivende funktioner.

Europa-Kommissionen

Europa-Kommissionen er EU’s udøvende magt og spiller en central rolle i EU-samarbejdet. Europa-Kommissionen er både initiativtager og mægler i EU’s beslutningsprocesser. Samtidig er Europa-Kommissionen den institution, der skal sikre, at medlemslandene gennemfører og overholder EU’s regler. Endelig har Kommissionen det overordnede ansvar for forvaltningen af EU’s budget, herunder EU’s udviklings- og nødhjælpsmidler.

Rådet for den Europæiske Union (Rådet)

Rådet for den Europæiske Union er medlemslandenes vigtigste indflydelseskanal i forhold til EU. Rådet består af ministre fra medlemslandenes regeringer. Dets vigtigste opgaver er at vedtage EU-lovgivning (som regel med Europa-Parlamentet som medlovgiver) samt at formulere politik på EU-plan. EU’s udviklingsministre mødes ca. hvert halve år i det uformelle Udviklingsråd. Traditionelt er Udviklingsrådet en del af GAERC-rådet (General Affairs and External Relations Council), men med Lissabon-traktaten bliver Udviklingsrådet lagt ind under EU’s nye Udenrigsråd, FAC (Foreign Affairs Council).

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet består af direkte valgte medlemmer fra EU-landene. Europa-Parlamentets vigtigste opgaver er at vedtage EU-lovgivning sammen med Rådet samt at udføre løbende demokratisk kontrol med den udøvende magt i EU, særligt Kommissionen. Europa-Parlamentet godkender desuden EU’s årlige budget sammen med Rådet, og når en ny Europa-Kommission udpeges, skal den godkendes af Europa-Parlamentet, før den kan tiltræde.

Lovgivningsproceduren for EU-udviklingssamarbejdet

EU-lovgivning inden for udviklingssamarbejdet vedtages i overensstemmelse med ”den almindelige beslutningsprocedure”. Ifølge ”den almindelige beslutningsprocedure” fremsætter Kommissionen et lovforslag, som skal godkendes af både Rådet og Europa-Parlamentet, før det kan vedtages. Proceduren anvendes f.eks. når EU skal vedtage det politiske indhold i finansieringsinstrumenterne på EU’s budget. Med Lissabon-traktaten vedtages både landbrugs-, miljø-, handels- og udviklingspolitik nu efter den almindelige beslutningsprocedure.

Den flerårige finansielle ramme

EU’s årlige budget fastlægges inden for den såkaldte flerårige finansielle ramme. Den flerårige finansielle ramme har stor betydning for udviklingssamarbejdet, fordi den fastlægger finansieringsinstrumenterne på budgettet for en periode på mellem fem og syv år. Den gældende finansielle ramme er fastlagt for perioden 2007-2013 efter aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen. Forhandlingerne om en ny ramme for 2014-2020 påbegyndes i år.

EU’s årlige budget vedtages på baggrund af et forslag fra Europa-Kommissionen, som skal godkendes af Rådet og Europa-Parlamentet, før det kan træde i kraft.

EuropeAid

EuropeAid er det samlende organ i implementeringen af EU’s udviklingsstøtte. EuropeAids rolle kan sammenlignes med DANIDAs rolle i dansk udviklingspolitik. Det er EuropeAid, der offentliggør EU’s støtteudbud og står for koordinationen af Bruxelles og EU-delegationerne i modtagerlandene. EuropeAid varetager også tildeling af projektstøtte og evaluering af projekter.

EuropeAid hører ind under Generaldirektoratet for Udvikling (DG Development), der ledes af udviklingskommissær Andris Piebalgs. Forholdet mellem DG Development og EU’s nye udenrigstjeneste (EEAS) er endnu ikke fastlagt. Udenrigsrepræsentant Cathrine Ashton forventes at fremlægge et forslag til tjenestens udformning ved udgangen af april.

ECHO

DG ECHO forvalter EU’s humanitære bistandsmidler og samarbejde med NGO’er på nødhjælpsområdet. I forbindelse med projektansøgninger og gennemførelse af nødhjælpsindsatser er det vigtigste kontaktpunkt DG ECHO’s specialistenheder Technical Assistens in the Field (TA), som er placeret på kontorer over hele verden.

DG ECHO’s øverste chef er kommissæren for humanitær bistand, Kristalina Georgieva. Forholdet mellem DG ECHO og EU’s nye udenrigstjeneste (EEAS) er endnu ikke fastlagt. Udenrigsrepræsentant Cathrine Ashton forventes at fremlægge et forslag til tjenestens udformning ved udgangen af april.

EU-delegationer

EU’s delegationer fungerer som en slags ”EU-ambassader” i lande uden for EU. I løbet af de seneste år er der sket en decentralisering af udviklingssamarbejdet, der indebærer, at en stor del af administrationen er flyttet ud til EU’s delegationer. Kontakt med EU-delegationerne er derfor blevet meget vigtig for NGO’er i både Europa og udviklingslandene. Bl.a. behandles næsten alle projektansøgninger nu hos EU’s delegationer i de modtagerlande, hvor projekterne skal implementeres.

Link til EU’s delegationer

Hjemmesiden opdateres løbende med relevant information.