Nødhjælp

EU den største globale donor af humanitær bistand, og danske NGO’er samarbejder i stigende omfang med EU’s specialister, når de yder humanitær bistand til ofrene i katastroferamte lande verden over.

Formålet med EU’s humanitære bistand er at yde nødhjælp til katastrofeofre, der ikke kan få effektiv hjælp hos deres egne myndigheder, men den humanitære bistand kan også omfatte forebyggelse af katastrofer og genopbygningsarbejde. Det humanitære arbejde gennemføres ofte i samarbejde med NGO’er, som er specialiserede i nødhjælp.

EU kan yde humanitær bistand på baggrund af anmodninger fra Kommissionen, NGO’er, internationale organisationer (herunder FN), medlemsstaterne eller det katastroferamte land.

DG ECHO forvalter EU’s humanitære bistandsarbejde. I krisesituationer er det vigtigste koordinationspunkt mellem NGO’er og EU, DG ECHOs specialistenheder Technical Assistens in the Field (TA), som er placeret på kontorer over hele verden.

Gennem DIPECHO-progarmmet yder EU også langsigtet humaintær bistand til opbygning af katastrofeberedskab (emergency preparedness) i områder, som er særligt udsatte i forhold til (natur)katastrofer. Programmet tager udgangspunkt i en lokal tilgang, hvilket betyder, at støtten så vidt muligt gives til forebyggelsesprojekter, som det enkelte lokalsamfund selv kan implementere. Projekterne gennemføres oftest i samarbejde med europæiske og lokale NGO’er.

Hjemmesiden opdateres løbende med relevant information.