Udviklingseffektivitet handler om at optimere anvendelsen af de ressourcer, verdenssamfundet investerer i udviklingsarbejdet – at få mest mulig udvikling for pengene.

De seneste år har koordinering stået øverst på den internationale effektiviseringsdagorden. Det har været vigtigt at bryde det fokus, der har været på enkeltprojekter, og i stedet satse mere på lokalt ejerskab og engagement. Når alle donorlande hver især laver skoler, sundhedsklinikker og brønde under eget flag bliver de lokale regeringer og myndigheder overbebyrdet med møder, monitoreringsbesøg, rapporter og regnskaber. Derfor har det internationale udviklingssamfund besluttet, at der må gøres en bedre og mere samlet indsats. Her har processen omkring Paris-deklarationen været helt afgørende.

EU erklærer i den Europæiske Konsensus om Udvikling, at de går forrest i arbejdet med at implementere Paris-deklarationens principper

Paris-deklarationen

I 2005 skrev over 100 lande under på Paris-deklarationen. Paris-deklarationen har til formål at gøre udviklingsbistanden mere effektiv gennem en forpligtigelse udformet i fem principper. Efterlevelsen af principperne skal bl.a. give udviklingslandene større selvbestemmelse og øge deres ejerskab over udviklingsprocessen.

De fem principper er:

1. Ejerskab i modtagerlandene over egen udvikling.
2. Harmonisering gennem øget koordinering mellem donorer.
3. Tilpasning til modtagerlandets systemer.
4. God ledelse med henblik på resultater og gensidig ansvarlighed.
5. Gensidighed, hvor både donor og modtagerland står til ansvar over for hinanden.

EU erklærer i Den Europæiske Konsensus om Udvikling, at de går forrest i arbejdet med at implementere Paris-deklarationens principper.

Accra-aftalen

Accra-aftalen blev indgået i 2008 i Ghanas hovedstad Accra og følger op på Paris-deklarationen. Donorer og udviklingslande forhandlede sig frem til tre mål, som skal accelerere gennemførelsen af Paris-deklarationen:

1. Landeejerskab. Udviklingslandene skal tage stadigt stærkere lederskab over deres egen udvikling. Donorerne skal støtte dem i denne proces ved at respektere landenes prioriteringer og øge forudsigeligheden i bistanden.

2. Mere effektive og rummeligt partnerskaber. Der skal bygges stærkere partnerskaber mellem alle aktører i udviklingsprocessen for at få størst mulig effekt i forhold til fattigdomsbekæmpelse ved at alle bidrag er sammenhængende. Det betyder, at statslige civilsamfundsorganisationer, den private sektor og globale fonde skal bruge de samme principper og procedurer.

3. Udviklingsresultater. Virkningerne af udviklingsarbejdet skal sættes i centrum for bestræbelserne på at gøre bistanden mere effektiv. Udviklingslandene skal opbygge kapacitet til at overvåge og vurdere virkningerne af udviklingsarbejdet og donorerne forpligter sig til at offentliggøre regelmæssige og rettidige oplysninger om deres støtte.

Hjemmesiden opdateres løbende med relevant information.