Accra-aftalen blev indgået i 2008 i Ghanas hovedstad Accra. Aftalen følger op på den såkaldte Paris-deklaration om bistandseffektivitet fra 2005.

Se Fortalervirksomhed.

Et pan-europæisk initiativ, der overvåger EU’s udviklingsstøtte og holder EU fast på sine løfter til udviklingslandene. Aid Watch-gruppen består af udviklingseksperter fra alle 27 medlemslande. Gruppen udarbejder den årlige AidWatch-rapport, der dokumenterer, i hvilken grad EU-landene lever op til deres forpligtelser.

Amsterdam-traktaten trådte i kraft den 1. maj 1999. Traktaten erstatter ikke de tidligere traktater, men supplerer dem. Juridisk set ændrer Amsterdam-traktaten en række bestemmelser i EU’s traktater, bl.a. i form af indførelse af en fælles beskæftigelsespolitik, overførsel af en del af de spørgsmål, der vedrører retlige og indre anliggender (RIA), til fællesskabsregi, reform af EU’s fælles sikkerhedspolitik (FUSP), udvidet anvendelse af afstemning med kvalificeret flertal, udvidelse af Europa-Parlamentets beføjelser og mulighed for et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne.

Anstændigt arbejde betegner muligheden for at finde arbejde under frie, retfærdige og værdige forhold. Især sat på den internationale dagsorden af ILO (International Labour Organization); ILO

AVS-landene er en forkortelse for de lande i Afrika (syd for Sahara), Vestindien og Stillehavsområdet, som EU har indgået et særligt udviklingspolitisk samarbejde med. Landene er primært tidligere kolonilande.

Se Aid Watch Group.

Om beslutninger hedder det i artikel 288 TEUF, at: ”En beslutning er bindende i alle enkeltheder for dem, den angiver at være rettet til”
Ligesom forordninger skal beslutninger ikke gennemføres i national ret for at være bindende. Modsat forordninger, der er almengyldige, binder beslutninger kun den adressat til hvem de meddeles (f.eks. en medlemsstat eller en virksomhed).

Borgerinitiativet indføres som en del af Lissabon-traktaten. Initiativet giver EU’s borgere en mulighed for at opfordre Kommissionen til at stille et bestemt lovforslag. Mindst 1 mio. EU-borgere skal give deres støtte via underskrifter, og borgerne skal repræsentere en bred del af offentligheden i EU. De helt præcise regler for borgerinitiativet skal fastlægges af Ministerrådet og Europa-Parlamentet.

Calls for proposals er dokumenter fra Europa-Kommissionen, der beskriver projekter, som aktører kan byde ind på. Calls indeholder en projektbeskrivelse, ansøgningskriterier, ansøgningsfrist samt en budgetramme.

Den Europæiske Centralbank (ECB) blev oprettet den 1. juni 1998 som en efterfølger til det tidligere Europæiske Monetære Institut (EMI). ECB har hovedsæde i Frankfurt, men bistås af de 15 eurolandes nationale centralbanker (Eurosystemet). Det såkaldte europæiske system af centralbanker (ESCB) består af samtlige EU-landes centralbanker og ECB.

Fællesbetegnelse for alle typer organisationer og foreninger, der ikke er en del af regeringen, men som repræsenterer bestemte erhverv, interessegrupper eller dele af samfundet. Det omfatter f.eks. fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, miljøbevægelser og grupper, der repræsenterer kvinder, landmænd, handicappede osv. Se mere her

Udenrigsministeriets ‘Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene’, populært kaldet Civilsamfundstrategien. Denne fastlægger de overordnede rammer, principper og mål for den del af den danske udviklingsbistand, som går via de ikke-statslige organisationer.

Den 23. juni 2000 blev en 20-årig partnerskabsaftale mellem EU- og AVS-landene underskrevet i Benins hovedstad, Cotonou. Cotonou-aftalen viderefører erfaringerne fra Lomé-konventionerne og har til formål at mindske og udrydde fattigdom samt fremme bæredygtig udvikling og gradvis integration af AVS-landene i verdensøkonomien.

EU har delegationer i lande uden for EU. De fungerer som ambassader for EU og har efter decentraliseringen for i 2003 fået større ansvar for bl.a. formidlingen af calls for proposals fra EU. Delegationer offentliggør calls, evaluerer ansøgninger og udformer strategy papers for de enkelte udviklingslande.

Den Europæiske Fælles Akt (EFA) trådte i kraft den 1. juli 1987. Hovedformålet med traktaten var at etablere et indre marked, der ville gøre den europæiske industri mere konkurrencedygtig. Derudover skulle traktaten styrke EF’s udenrigspolitiske samarbejde og formulere en fælles europæisk udenrigspolitik. Europa-Parlamentet fik med EFA mere indflydelse på dele af lovgivningen i EF. Samtidigt fik Rådet mulighed for at vedtage lovgivning med kvalificeret flertal frem for enstemmighed på disse områder.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EESC på engelsk) har eksisteret, siden EF blev oprettet i 1958. Det er et traktatfæstet udvalg bestående af 344 repræsentanter fra arbejdstagere, arbejdsgivere, landbruget, håndværkere, liberale erhverv, forbrugere samt andre samfundsinteresser. Det er en høringsberettiget institution, som jævnligt mødes for at vedtage udtalelser til EU-forslagene på det social- og arbejdsmarkedspolitiske område.

Det Europæiske Råd er EU’s øverste myndighed og består af medlemslandenes stats- og regeringsledere samt Europa-Kommissionens formand. Det Europæiske Råd fastlægger de overordnede politiske mål og retningslinjer i EU, men udøver ingen lovgivende funktioner.

Development Education Exchange in Europe Project (DEEEP) er et program iværksat af Development Education Forum for Concord Europe, der sigter mod at øge kapaciteten hos NGO’er til at skabe generel opmærksomhed og især uddanne og mobilisere den europæiske offentlighed til verdensomspændende fattigdomsbekæmpelse og social integration.

Om direktiver hedder det i Art. 288 TEUF: ”Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder, at bestemme form og midler for gennemførelsen”.
Direktiverne gælder altså ikke direkte som national ret i medlemsstaterne, men medlemslandene skal gennemføre direktivet i national ret inden en tidsfrist, som er fastsat i direktivet. Når et medlemsland har gennemført direktivet i national ret, skal det underrette Kommissionen herom.

EPA står for Economic Partnership Agreements (Økonomiske Partnerskabsaftaler). De økonomiske partnerskabsaftaler er en del af den bredere Cotonou-aftale , der fastsætter rammerne for udviklingsbistand og handelsaftaler mellem EU og AVS-landene frem til 2020.

EU-Domstolen sikrer, at EU-ret overholdes, fortolkes og anvendes på samme måde i hele EU. Domstolens rolle er at sikre en ensartet tolkning af EU-reglerne, og den kan afgøre sager, hvor medlemslandene, EU-institutionerne, virksomheder og enkeltpersoner er parter. EU-Domstolen består af 27 dommere, én fra hvert medlemsland, som udnævnes af medlemslandenes regeringer for seks år ad gangen.

Gennem årene er der blevet flere og flere sager, som Domstolen har skullet tage sig af. For at undgå, at sagsbehandlingerne af den grund ville tage længere tid, blev Retten i Første Instans oprettet i 1989. Den behandler hovedsageligt konkurrencesager, og sager om immaterielle rettigheder samt søgsmål rettet mod Kommissionen.

Europa-Kommissionen består af 27 kommissærer, én fra hvert medlemsland, der har ansvar for hvert sit politikområde. Kommissærerne bliver udpeget for en periode på fem år af medlemslandenes regeringer efter godkendelse af Europa-Parlamentet. Europa-Kommissionen har initiativretten, hvilket betyder, at Europa-Kommissionen har ret til at fremsætte forslag til Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet består af 736 valgte medlemmer (MEP’er) fra EU’s 27 medlemslande. Parlamentets hovedopgave er at udøve demokratisk kontrol med de beslutninger, som træffes i EU. Derudover godkender Parlamentet EU’s budget, fører kontrol med Kommissionen og har det afgørende ord i forbindelse med optagelse af nye medlemslande. Der er valg til Europa-Parlamentet hvert femte år.

EuropeAid er ansvarlig for at implementere udviklingsprojekter verden over og samarbejder med bl.a. Rusland, AVS-landene og Asien.

EBRD er en international finansiel institution, der støtter projekter i 29 lande fra det centrale Europa til det centrale Asien. Banken fremmer iværksætterånd og overgangen til åbne og demokratiske markedsøkonomier.

Gennem European Instrument for Democracy and Human Rights fremmer EU sine mål om at styrke demokrati og menneskrettigheder. EIDHR trådte i kraft 1. januar 2007 og bygger videre på Det Europæiske Initiativ fra 2000-2006.

Den Europæiske Investeringsbank blev oprettet ved Rom-traktaten i 1958. Bankens opgave er at bidrage til integration, afbalanceret udvikling samt økonomisk og social samhørighed i EU’s medlemsstater.

Fattigdomsgrænsen betegner skellet mellem at leve i fattigdom og ekstrem fattigdom. Ekstremt fattige defineres af FN som mennesker der lever for under 7 danske kroner ($1,25) om dagen.

I dag sulter over 1.02 mia. mennesker. 80 pct. af verdens sultne er beskæftiget i landbrugssektoren. Klimaændringerne giver enorme udfordringer for fremtidens fødevaresikkerhed og energiforsyning. EU’s landbrugsstøtte har tidligere været anklaget for at skade fødevaresikkerheden i tredjelande, fordi landbrugsstøtten til bønder i EU ødelagde mulighederne for at de små landbrug i tredjelande kunne få afsat deres varer. EU udarbejder nu ”whole-of-the-Union". Her er sikring af global fødevaresikkerhed og afspejling af udviklingslandenes behov i alle relevante EU-politikker, sammen med kampen mod klimaændringer prioriteret.

De fire forbehold blev forhandlet på plads i Edinburgh i december 1992. Forbeholdene betyder, at Danmark ikke deltager i EU-samarbejdet på følgende fire områder: Det retlige samarbejde, forsvarssamarbejdet, Euro-samarbejdet og Unionsborgerskabet.

De Forenede Nationer (United Nations/UN på engelsk) er en international organisation, grundlagt i 1945 efter Anden Verdenskrig med 51 lande som medlemmer. Landene er forpligtede til at opretholde fred og sikkerhed, udvikle venskabelige forbindelser mellem nationer og fremme bedre levestandard og menneskerettigheder.

En forordning er almengyldig. Det vil sige, at den ikke retter sig mod en bestemt personkreds eller institution. Forordninger er umiddelbart gældende i medlemslandene, hvilket betyder, at dens retsvirkning indtræder uden national indarbejdelse. Forordninger er bindende, hvilket betyder, at de skaber rettigheder og pligter på lige fod med national lovgivning (Lissabontraktatens art. 288).

En fortalervirksomhed søger at forme og påvirke politiske, økonomiske, kulturelle og sociale processer og beslutninger med henblik på at forbedre livsvilkår for et betragteligt antal mennesker. Det sker gennem målrettede indsatser på forskellige politiske områder.

Funding for Development and Relief er en arbejdsgruppe under Concord Europe, der sætter fokus på udvikling i EU-regi.

EU er en global aktør i kraft af sin rolle som politisk organ, der arbejder på tværs af landegrænser. EU samarbejder ligeledes med andre globale aktører som f.eks. WTO.

Henstillinger og udtalelser er ikke bindende. Henstillinger vil som regel blive udstedt på institutionernes eget initiativ, mens en udtalelse normalt er et svar på en henvendelse eller et led en bestemt procedure.

Et økonomisk bidrag med humanitært incitament, f.eks. er formålet med EU’s humanitære bistandsforanstaltninger at yde nødhjælp til ofre for naturkatastrofer, konflikter eller andre ekstraordinære omstændigheder.

(Instrument for Stability) Se Stabilitetsinstrumentet

Kohærens i EU’s udviklingspolitik betyder, at der er sammenhæng mellem EU’s politikker på området. Det er vigtig for at undgå at føre politikker, der modarbejder hinandens målsætninger.

Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Hovedformålet med Lissabon-traktaten er at styrke beslutningsdygtigheden og handlekraften i det udvidede EU. Samtidig fremhæver og styrker den nye traktat de demokratiske grundværdier, som EU-samarbejdet bygger på. Bl.a. styrkes Europa-Parlamentets rolle ligesom de nationale parlamenter. Lissabon-traktaten forbedrer EU’s muligheder for at kunne optræde mere sammenhængende udadtil. EU får således bedre rammer for at kunne påtage sig et større globalt ansvar og bidrage til en fredelig og retfærdig verdensorden.

Lomé-konventionerne er en række aftaler, der fastsætter rammerne for det udviklingspolitiske, økonomiske, handelsmæssige og industrielle samarbejde mellem EU og AVS-landene.

Traktaten om Den Europæiske Union også kaldet Maastricht-traktaten eller EU-traktaten.
EU-traktaten blev undertegnet i Maastricht den 7. februar 1992. Ved en folkeafstemning i juni 1992 stemte danskerne nej til Maastricht-traktaten. Året efter, i maj 1993, stemte danskerne ja til Maastricht-traktaten, der nu indeholdte de fire forbehold. Maastricht-traktaten trådte i kraft den 1. november 1993 og indeholder bestemmelserne om det mellemstatslige samarbejde.

2015-målene blev vedtaget i 2000 på FN’s generalforsamling og skal:

• Halvere fattigdommen
• Sikre skolegang for alle børnSikre kvinder ligestilling
• Nedbringe børnedødeligheden med to tredjedele
• Nedbringe dødeligheden blandt gravide og fødende med tre fjerdedele
• Stoppe spredningen af HIV/aids og andre smitsomme sygdomme
• Sikre et bæredygtigt miljø og skabe et globalt partnerskab for udvikling

Nødhjælp kaldes også humanitær hjælp og adskiller fra den mere langsigtede udviklingshjælp ved at være rettet specielt mod krisesituationer såsom naturkatastrofer, borgerkrige og lignende situationer, hvor beboere akut står uden mad, vand, medicin o. lign.

Non Governmental Development Organisations er ikke-statslige organisationer, der arbejder med international udvikling.

Non Governmental Organisation er ikke-statslige organisationer, som f.eks. arbejder med humanitære sager, miljø eller menneskerettigheder.

Nice-traktaten trådte i kraft den 1. februar 2003 og indeholder blandt andet de ændringer af bestemmelserne om EU’s institutioner m.m., som er nødvendige for, at EU kan fungere efter optagelsen af nye medlemslande.

I 2005 skrev over 100 lande under på Paris-deklarationen. Paris-deklarationen har til formål at gøre bistanden mere effektiv gennem en forpligtigelse i forhold til fem principper. Efterlevelsen af principperne skal bl.a. give udviklingslandene større selvbestemmelse og øge deres ejerskab over udviklingsprocessen. Principperne er:

• Ejerskab i modtagerlandene over egen udvikling
• Harmonisering gennem øget koordinering mellem donorer
• Tilpasning til modtagerlandets systemer
• Management med henblik på resultater og gensidig ansvarlighed
• Gensidighed, hvor både donor og modtagerland står til ansvar over for hinanden.

Rådet for den Europæiske Union er medlemslandenes vigtigste indflydelseskanal i forhold til EU. Rådet består af ministre fra medlemslandenes regeringer og kaldes derfor også Ministerrådet. Dets vigtigste opgaver er at vedtage EU-lovgivning (som regel med Europa-Parlamentet som medlovgiver) samt at formulere politik på EU-plan. EU’s udviklingsministre mødes ca. hvert halve år i det uformelle Udviklingsråd. Traditionelt er Udviklingsrådet en del af GAERC-rådet (General Affairs and External Relations Council), men med Lissabon-traktaten bliver Udviklingsrådet lagt ind under EU’s nye Udenrigsråd, FAC (Foreign Affairs Council).

Rom-traktaten kaldes også traktaten om Det europæiske fællesskab. Den blev vedtaget i 1957 og er den grundlæggende traktat i EU. Den danner således grundlag for EU, men er med tiden blevet suppleret af flere traktater, senest Lissabon-traktaten.

EU har løbende udviklet sin egen udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP). EU kan således tale og handle samlet, når det gælder verdensanliggender. Regionale konflikter i Europa og andre steder i løbet af 1990’erne og kampen mod international terrorisme har overbevist EU-lederne om, at de bør skabe formelle instrumenter for både diplomati og intervention. Sikkerhed i udviklingssammenhæng er essentiel, da et stabilt samfund fremmer udvikling.

Stabilitetsinstrumentet er oprettet for at yde finansiel bistand til at sikre stabile vilkår for menneskelig og økonomisk udvikling og fremme af menneskerettigheder, demokrati og de grundlæggende frihedsrettigheder inden for rammerne af EU’s udenrigspolitik i perioden 2007-2013.

TRIALOG er en udviklings-NGO, der arbejder for at styrke civilsamfundet og skabe bevidsthed om udviklingsspørgsmål i det udvidede EU.

Posten som udenrigsrepræsentant er blevet indført i Lissabon-traktaten. Udenrigsrepræsentanten skal tegne EU’s ansigt udadtil og overtage de opgaver, som EU’s nuværende høje repræsentant i dag varetager. Derudover får vedkommende sæde i Kommissionen som viceformand og kommissær med ansvar for udenrigsanliggender.

Udviklingseffektivitet handler om at bruge udviklingsmidler, så de har reel og størst mulig virkning, f.eks. i forhold til at sammentænke politikker kohærent, så beslutninger på f.eks. handelsområdet ikke udligner tiltag pa udviklingsområdet.

WTO (Verdenshandelsorganisation) er den eneste globale organisation, der tager sig af handelsregler mellem verdens lande. Centralt for dette arbejde er WTO’s handelsaftaler, der er forhandlet og godkendt af alle landene i organisationen.