Hver eneste dag går godt og vel en mia. mennesker sultne i seng. At skaffe mad til verdens sultne er i dag mere et politisk end et teknisk problem. Den centrale udfordring for verdens politiske beslutningstagere er således ikke, om verdenssamfundet kan producere mad nok, men hvordan vi skal producere den – til en pris de fattige kan betale. Det kræver en langt mere målrettet udviklingsindsats i forhold til u-landenes landbrugssektor, hvor fødevaremanglen opstår. Det vil også bidrage til lokal vækst, som kan løfte de sultne ud af fattigdom. 80 pct. af verdens sultne er nemlig beskæftiget i landbrugssektoren.

• Det er positivt, at verdensledere på FAO-mødet (FN’s organisation for fødevarer og landbrug) i juni 2008 satte støtte til landbrugsudvikling øverst på udviklingsdagsordenen igen. Der er dog stadig lang vej tilbage fra den omlægning af bistanden, som har fundet sted gennem de seneste 25 år. Tal fra OECD viser at 16,8 pct. gik til landbrugsudviklingen i 1980. I 2006 var tallet nede på 3,4 pct.

• Bistanden må som udgangspunkt styrke det eksisterende smålandbrug, bl.a. med støtte til relevant uddannelse, konsulentvirksomhed og input, der fremmer fødevaresikkerhed og styrker mulighederne for produktiv beskæftigelse i landdistrikterne. Der skal gives øget støtte til landbrugsforskning, herunder forskning i ændrede produktionsvilkår.

• Adgang til vand og jord er afgørende forudsætninger for at skabe udvikling og mad på bordet for verdens fattige. Men i mange udviklingslande afskæres de lokale befolkninger fra disse livsnødvendige ressourcer på grund af, at rige stater og multinationale selskaber i øjeblikket opkøber enorme arealer af landbrugsjord.

• Kvinders rolle er central i smålandbruget og det er vigtigt, at støtten baseres på kønsanalyser.

• Mange lande har haft stor økonomisk vækst, uden at fattigdommen er reduceret markant. Trods stor økonomisk vækst rummer Asien to tredjedele af verdens sultende.

• Klimaændringerne giver enorme udfordringer for fremtidens fødevaresikkerhed og energiforsyning, samt for omfanget og arten af humanitære katastrofer. I lyset af de forventede negative konsekvenser for fødevareproduktionen må der arbejdes for en samlet global strategi, der markant styrker fødevaresikkerheden og landbrugsudviklingen i verdens fattigste lande.

• De seneste tal fra FN’s fødevareorganisation, FAO, viser, at antallet af sultende er steget med mere end 100 mio. mennesker de seneste år. Det bringer det samlede antal mennesker, som lider af sult og hungersnød op på over en mia. – det højeste tal i mere end 40 år.