Migration

Migration er uden tvivl en af de allervæsentligste problematikker i det 21. århundrede. Fattigdom, klimaændringer, sult og krig driver millioner af mennesker væk fra deres hjem. Vi har et moralsk ansvar for at hjælpe mennesker i nød, men de store flygtningestrømme udgør også et sikkerhedspolitisk problem. Vi kan ikke afhjælpe problemet uden at skabe bedre livsvilkår i udviklingslandene, og i den forbindelse har udviklingspolitisk succes aldrig været vigtigere.

• Et aktuelt problem er, at klimaflygtninge ikke har nogen juridisk status i international ret. En flygtning er per definition en person, der ikke kan opholde sig i sit hjemland pga. krig eller politisk forfølgelse.

• Der skal arbejdes på, at den kvalificerede arbejdskraft i udviklingslandene ikke forsvinder til den rige del af verden – det såkaldte ”brain drain”.